Sider

tirsdag den 12. november 2013

Pandekager!

Jeg elsker pandekager! Og hvad er mere oplagt end pandekager og varm kakao, på sådan en kold og regnfuld dag? (Jeg fornemmer at det bliver en rigtig hyggelig november måned) :) Så efter gåtur i regnen, blev der hygget indenfor med stearinlys og tæpper, varme pandekager og kakao <3




mandag den 11. november 2013

Slotsbagerens chokoladeboller

Har jeg fortalt jer om slotsbagerens chokoladeboller? ;) De bedste chokoladeboller i Aalborg! De er kendt i hele Nordjylland, og ikke uden grund! De er nemlig super lækre! Jeg har været så heldig at opspore opskriften på dem, og I skal selvfølgelig ikke snydes for denne herlighed!


Der bliver ca. 12 luftige chokoladeboller ud af denne opskrift:

50 g gær
2 dl mælk
100 g smør
2 æg
50 g sukker
En smule salt (ca. ½ tsk)
Ca. 500 g mel (ind til dejen bliver til at arbejde med)
100 g hakket chokolade (eller mere, efter smag)
Evt. 1/2 tsk kardemomme
1 æg til pensling



- Smelt smørret og kom mælken i, så væsken er lillefingervarm.
- Smuldr gæren i blandingen, og rør det ud.
- Tilsæt herefter sukker, salt og æg, mens der røres godt rundt.
- Rør lidt mel i ad gangen sammen med den hakkede chokolade, og tilsæt evt. kardemomme.
- Ælt dejen, og lad den hæve et lunt sted til dejen har dobbelt størrelse, og den giver efter, når man trykker den let i toppen.
- Form dejen til boller, og sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir.

- Lad dem efterhæve i ca. 40 min.
- Pensl dem med æg, og bag dem i en 190 grader varm ovn i ca. 11-12 min.




lørdag den 9. november 2013

Bananmuffins

På sådan en regnfuld og kold november dag, hvad er så mere passende, end at bage?! :) Jeg er i hvert fald gået i køkkenet for at bage muffins.. Jeg fandt en opskrift på nettet som jeg gik ud fra, men ændrede i den, efter hvad jeg lige havde i skabene.. Her er hvordan opskriften blev:

Bananmuffins
12 stk.
100 g. chokolade
100 g. hasselnødder
250 g. mel
1 spsk. bagepulver
1/2 tsk. salt
120 g. blødt smør
100 g. brun farin
100 g. sukker
2 æg
2 tsk. kakao
1 tsk. kanel
4 mosede modne bananer
 
- Forvarm ovnen til 190 grader.
- Hak mandler og chokolade.
- Bland mel, bagepulver og salt i en skål.
- Rør smør, sukker, kanel og kakao med en elmixer i en anden skål.
- Rør ét æg i blandingen ad gangen og tilføj de mosede bananer.
- Bland bananblandingen sammen med melblandingen og rør til melet er forsvundet.
- Bland nødder og chokolade i.
- Fyld dejen i muffinsformene og bag 20 - 25 minutter.
Til sidst rørte jeg en glasur af flormelis, kakao og vand..
Og voilá ;)