Sider

mandag den 11. november 2013

Slotsbagerens chokoladeboller

Har jeg fortalt jer om slotsbagerens chokoladeboller? ;) De bedste chokoladeboller i Aalborg! De er kendt i hele Nordjylland, og ikke uden grund! De er nemlig super lækre! Jeg har været så heldig at opspore opskriften på dem, og I skal selvfølgelig ikke snydes for denne herlighed!


Der bliver ca. 12 luftige chokoladeboller ud af denne opskrift:

50 g gær
2 dl mælk
100 g smør
2 æg
50 g sukker
En smule salt (ca. ½ tsk)
Ca. 500 g mel (ind til dejen bliver til at arbejde med)
100 g hakket chokolade (eller mere, efter smag)
Evt. 1/2 tsk kardemomme
1 æg til pensling



- Smelt smørret og kom mælken i, så væsken er lillefingervarm.
- Smuldr gæren i blandingen, og rør det ud.
- Tilsæt herefter sukker, salt og æg, mens der røres godt rundt.
- Rør lidt mel i ad gangen sammen med den hakkede chokolade, og tilsæt evt. kardemomme.
- Ælt dejen, og lad den hæve et lunt sted til dejen har dobbelt størrelse, og den giver efter, når man trykker den let i toppen.
- Form dejen til boller, og sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir.

- Lad dem efterhæve i ca. 40 min.
- Pensl dem med æg, og bag dem i en 190 grader varm ovn i ca. 11-12 min.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar