Sider

tirsdag den 17. februar 2015

LCHF Fastelavnsboller

Hvert år ved denne tid bugner butikkerne med fastelavnsboller, og de ser så lækre ud!! Men det er jo bare en stor sukkerbombe, og det har kroppen og dens blodsukker slet ikke godt af.. Så.. Hvorfor ikke lave sin egen LCHF variant? :)

Ingredienser Fastelavnsboller
  • 1 æg
  • 1 dl vand
  • 40 g. kokosolie
  • 1 spsk. FiberHusk
  • ½ tsk. kardemomme
  • 1 spsk. Sukrin
  • 1 tsk. bagepulver
  • 60 g. mandelmel
  • 30 g. pofiber

Fremgangsmåde
  1. Æg, vand og kokosolie hældes i en skål og røres godt sammen
  2. FiberHUSK, Sukrin, Kardemomme og bagepulver tilsættes og røres godt sammen
  3. Mandelmel og pofiber røres forsigtigt i blandingen og dejen samles til en kugle
  4. Tænd ovnen på 180º varmluft
  5. Lad dejen hvile, køligt, i ca 15 minutter – imens laves remoncen

Ingredienser Remonce

  • 75 gram ISIS sukkerfri marcipan
  • 1½ tsk. kanel
  • 2½ spsk. smeltet, afkølet smør
  • 30 g. Sukrin

Fremgangsmåde
  1. Rør alle ingredienserne sammen og fortsæt til du får en ensartet masse

Tilsidst
  1. Tag bolledejen frem og placer den mellem to stykker bagepapir
  2. Rul dejen fladt ud og del den i 6 lige store dele
  3. Fordel remoncen og fold delen på midten
  4. Vend foldningen nedad og placer fastelavnsbollen på en varm bageplade
  5. Gentag ved resten af bollerne
  6. Pensel evt. med æg
  7. Bages i ca. 15 minutter (ved 180º, varmluft)
  8. Kan pyntes med glasur lavet af sukrin melis eller med sukkerfri nutella
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar