Sider

torsdag den 5. juni 2014

LCHF

Jeg synes altid det er spændende at prøve noget nyt indenfor "kost-verdenen", så denne gang har jeg kastet mig over LCHF! Jeg har ikke tænkt mig at skulle på nogen streng kur eller diæt, men jeg vil i stedet finde inspiration og nye opskrifter som jeg kan bruge i min dagligdag.. LCHF står for Low Carb Hight Fat, så princippet bag er, at spare på kulhydraterne og i stedet skrue op for fedtet i kosten.

En af de rigtig gode ideer bag diæten er, at man skal spise mindre færdigproduceret mad fyldt med uforståelige ingredienslister, proppet med E-numre og unødvendige konserveringsmidler!

LCHF er i sit udgangspunkt en kost, som er meget rig på næring. Jeg forestiller mig, at det også spiller en rolle i, at man føler sig mere mæt. Hvis man fylder på af gode næringsstoffer, har kroppen mindre grund til at sende mærkelige signaler om, at man skal spise noget mere, når man rent faktisk har spist nok.


En anden lille ting jeg vil indføre i min dagligdag er disse MK olier og aroniasaft. Det skulle være godt for fordøjelsen, give øget energi og balance i hormonerne. Det tilfører også kroppen de essentielle fedtsyrer som den har brug for! Jeg vil tilføje det i min smoothie eller grøntsagsjuice.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar