Sider

tirsdag den 4. marts 2014

Gulerods Wraps og madmuffins

Kender i de dage, hvor man bare burde være blevet hjemme under dynen? Sådan en dag havde jeg i dag. Det startede med, at jeg var ved at blive kørt ned af en bus, da jeg cyklede på arbejde.. Så ved man godt, at det er lidt op af bakke! Men jeg kom da igennem dagen, og efter jeg kom hjem, har jeg fået eksperimenteret lidt i køkkenet med nogle nye opskrifter.. Det blev til nogle lækre gulerods wraps og "pizza" madmuffins!


Gulerods Wraps:

- 150 gram gulerod
- 25 gram mel
- 2 æg
- Salt + andre krydderier efter smag og behag
- ½ - 1 dl. vand


Det hele blendes og puttes på panden.. Jeg lavede en madberegning, og det blev til 74 kalorier pr. 100 gram.


"Pizza" muffins:

- 5 Æg
- 150 gram Skinke
- 200 gram Hytteost
- 100 gram hakket tomater
- 50 gram Hvedemel
- 200 gram peberfrugt
- 2 tsk Bagepulver
- Salt og evt andre krydderier

Æg, hytteost, hakket tomater og salt piskes sammen. Mel og bagepulver tilsættes og piskes. Tilsidst røres skinke og peberfrugt i. De bages i ca. 25 min. ved 180 grader. Jeg lavede også en madberegning på disse, og det blev til 111 kalorier pr. 100 gram og ca. 55 kalorier pr. styk. Hvis man gerne vil have mindre fedt og lidt færre kalorier, så kan man evt. erstatte nogle af de hele æg med kun æggehvider.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar